Foto: Torben Ager

Uheld på travbanen ærgrer driftsleder: Vi har stort fokus på sikkerheden og nye tiltag på vej

Det så voldsomt ud, da en kvinde tirsdag aften blev løbet ned af en løbsk hest på Bornholms Brand Park, og det gav montéløbet en kedelig afslutning.

Uheldet skete efter syvende løb, hvor hesten efter løbets afvikling løb rundt på banen uden rytter, efter at rytteren Josefine K. Hansen var faldet af sadlen.

Det ærgrer driftsleder på Bornholms Brand Park, Charlotte Berg, fordi travbanen i Almindingen ellers har et stort fokus på sikkerheden.

Det så voldsomt ud, da en kvinde tirsdag aften blev løbet ned af en løbsk hest på Bornholms Brand Park, og det gav montéløbet en kedelig afslutning.

Uheldet skete efter syvende løb, hvor hesten efter løbets afvikling løb rundt på banen uden rytter, efter at rytteren Josefine K. Hansen var faldet af sadlen.

I et forsøg på at fange hesten, blev en kvinde løbet over, og det så voldsomt, at der måtte tilkaldes en ambulance.

Uheldet ærgrer driftsleder på Bornholms Brand Park, Charlotte Berg, fordi travbanen i Almindingen ellers har et stort fokus på sikkerheden.

– Det var et kedelig uheld. Vi har en række forholdsregler. Når en hest løber løbsk, hedder det for eksempel, at man bare skal lade hesten løbe, til den er træt. Men det gik så hurtigt, og kvinden forsøgte at stoppe hesten i en god mening, siger Charlotte Berg.

– Det er heldigvis meget sjældent, vi har et uheld, som det der skete i tirsdag. Nu skete det, og jeg glad for, at vi har et beredskab, der fungerer. Vi ønsker den tilskadekomne god bedring, tilføjer Charlotte Berg.

Efter ulykken har kvinden været indlagt, og Charlotte Berg har desværre ikke en status på, hvordan hun har det.

Nye tiltag på vej

Det var egentlig planen, at flere nye tiltag skulle være taget på Bornholms Brand Park op til denne sæson, men det har coronakrisen foreløbig udskudt til økonomien er på plads.

Driftslederen fortæller, at Bornholms Brand Park i den kommende tid står overfor flere nye tiltag, som blandt andet skal øge sikkerheden yderligere.

– Travbanerne her i landet arbejder mod det, som kaldes “sikre baner”, som er inspireret af de svenske baner. Vi har allerede haft besøg af et udvalg, som skal hjælpe med at sikre i endnu højere grad i forbindelse med en omlæggelse af banen. Vi vil blandt lave en større afskærmning ind til banen, fortæller Charlotte Berg.

– Travbanerne her i landet arbejder mod det, som kaldes “Sikre Baner” (SIBA), som er inspireret af de svenske baner. Vi har allerede haft besøg af et udvalg, som skal hjælpe med at sikre i endnu højere grad i forbindelse med en omlæggelse af banen. Vi vil blandt lave en bedre afskærmning ved ind- og udgange til løbsbanen, fortæller Charlotte Berg.

Bornholms Tidende har forsøgt at komme i kontakt med den tilskadekomne kvinde uden held.