Der var blæst og godt humør, da Poulsker IF holdt introduktion til Beachvolley på Snogebæk strand.

Beachvolley på Danmarks måske smukkeste bane

Poulsker Idrætsforening havde godt besøg, da der i weekenden 11.-12. juli, som en del af DGI’s sommerferieaktiviteter, var introduktion til beachvolley for børn på Snogebæk Strand.

– Der var højt humør, og selvom vinden blæste lidt rigeligt, så fløj bolden frem og tilbage over nettet helt, som den skulle. Der var både lokale børn og turister, der benyttede sig af tilbuddet, fortæller Jakob Seerup fra Poulsker IF.

Idrætsforeningen håber, at nogle af de fremmødte vil vende tilbage og melde sig ind i klubben. Klubben har et godt sammenhold og den formentlig smukkest beliggende bane i kongeriget, fremhæver Poulsker IF.